{"id":596,"date":"2020-10-25T17:39:08","date_gmt":"2020-10-25T15:39:08","guid":{"rendered":"http:\/\/jannimt.dk\/?p=596"},"modified":"2020-10-25T18:53:13","modified_gmt":"2020-10-25T16:53:13","slug":"ramt-lige-i-mellemgulvet","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/jannimt.dk\/?p=596","title":{"rendered":"TIL GRIN I DEN GODE SAGS TJENESTE"},"content":{"rendered":"\n
\"\"
Foto: Henrik Ohsten<\/span><\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Her halvandet d\u00f8gn efter, at jeg var p\u00e5 gulvet til Vild med dans, Kn\u00e6k Cancer-udgaven, sammen med min fantastiske dansemand Esbern #Clooneylookalike, er jeg stadig helt overv\u00e6ldet og r\u00f8rt over oplevelsen – og den opbakning, vi har f\u00e5et.<\/p>\n\n\n\n

Udviklende udfordring<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Det er et K\u00c6MPE privilegium at f\u00e5 lov at l\u00e6re en dans at kende af s\u00e5 dygtig en privatl\u00e6rer, der samtidig ogs\u00e5 er han en rigtig rar fyr, der hurtigt vandt min tillid og fik mig til at f\u00f8le mig tryg.
Esbern lavede en smuk koreografi, der var ambiti\u00f8s og udfordrende. Det var modigt med tankerne p\u00e5, det var mig, han skulle danse med, men samtidigt har det v\u00e6ret vigtigt for ham, at jeg ikke kun skulle l\u00e6re en koreografi, men jeg skulle l\u00e6re rumbaens grundtrin og rytme, samt forst\u00e5, at det var en sensuel dans.
– Og til det forestille mig, at han var Georg Clooney….
Han er s\u00f8d, empatisk og sjov at v\u00e6re sammen med, s\u00e5 selv om timerne kunne v\u00e6re h\u00e5rde for de tr\u00e6tte f\u00f8dder og ben, s\u00e5 grinede vi meget undervejs.
Han var hurtig til at l\u00e6se, at jeg trigges af “Det okay, hvis du ikke t\u00f8r” – og den s\u00e6tning faldt ogs\u00e5 sammen med aftalen om, at jeg skulle starte alene p\u00e5 gulvet. <\/p>\n\n\n\n

Esbern fik mig med fra det her: <\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n


Til det her: <\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n


Hvordan, han gjorde det p\u00e5 bare 10 tr\u00e6ninger og 15-20 liter kaffe, aner jeg ikke. Men jeg er fyldt med respekt for det.
Respekten for dem, der g\u00f8r det hver eneste uge er ikke blevet mindre. Tv\u00e6rtimod.
Fotos herover er taget af Henrik Ohsten, TV2.

Frustration og forventninger<\/strong>
Det har v\u00e6ret den vildeste tid, hvor jeg har t\u00e6nkt rumbatrin hele tiden – og jeg har dr\u00f8mt om det om natten. Om strakte f\u00f8dder og tonerede ankler. Og om at falde p\u00e5 scenen.
Jeg har haft lyst til at give op, og bad Esbern om at br\u00e6kke mit ben sidste l\u00f8rdag, for jeg kunne ikke overskue, hvor sv\u00e6rt min hjerne havde ved at kommunikere til mine f\u00f8dder, ben og arme – samtidigt. “Og s\u00e5 husk at smile”…
Undervejs i det mindede jeg mig selv om, at den udfordring, vi stod overfor, jo INTET var sammenlignet med det, en kr\u00e6ftpatient skal igennem, og det var for dem, vi skulle danse. Og jeg havde en af Danmarks dygtigste dansere ved min side.
“Slap af Janni – hvor sv\u00e6rt kan det lige v\u00e6re.”<\/p>\n\n\n\n

Samtidigt med, at vi tr\u00e6nede, s\u00e5 steg min indsamling eksplosivt hver eneste dag i den sidste uge, hvor vi m\u00e5tte offentligg\u00f8re, at vi var med. Onsdag ramte vi de f\u00f8rste 50.000,- kr., og det gav mig mod til at starte p\u00e5 dansegulvet alene, som Esberns koreografi dikterede. Vi sendte beslutningen ud p\u00e5 mine sociale medier; “Hvis vi n\u00e5r 75.000,- kr. torsdag, s\u00e5 starter Janni alene p\u00e5 gulvet fredag aften”. Og det n\u00e5ede vi.
Der steg presset og usikkerheden i mine irrationelle tanker. “Hvad nu, hvis de synes, jeg er d\u00e5rlig, og det ikke var pengene de havde doneret v\u00e6rd?”
Jeg sov ikke ret meget natten til fredag, og jeg tvang mig selv til at spise lidt mad fredag morgen. Sulten var jeg p\u00e5 ingen m\u00e5de. P\u00e5 vej mod studiet rundede indsamlingen 80.000,- kr. Der var ingen vej tilbage. <\/p>\n\n\n\n

Alle omkring mig sagde, husk at nyde hele dagen – alt er en oplevelse, og de havde ret. Det er bare s\u00e5 sv\u00e6rt, n\u00e5r adrenalinen og nerverne er s\u00e5dan en ukontrollerbar st\u00f8rrelse.
Heldigvis havde jeg gode mennesker omkring mig og et hav af gode beskeder og kommentarer med “p\u00f8j p\u00f8j i aften” med mig. <\/p>\n\n\n\n

De f\u00f8rste pr\u00f8ver var fine til lige at komme ind i studiet, m\u00e6rke gulvet og se, hvor kameraerne stod. <\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Efter en r\u00e6dderlig generalpr\u00f8ve var jeg klar til at l\u00f8be min vej. Bare smide danseskoene og tage kjolen med og l\u00f8be min vej. Jeg var ked af det og frustreret – og mest af alt havde jeg en f\u00f8lelse af, at jeg ikke kunne v\u00e6re det bekendt, og slet ikke overfor Esbern, som havde fortjent, at jeg i det mindste kunne huske et enkelt grundtrin. Jeg var godt og grundigt gal i skraldet p\u00e5 mig selv. “Tag dig nu sammen, Thomsen”<\/p>\n\n\n\n

Kl. 18.30 tikkede en besked ind fra en kvinde, jeg arbejdede med i Flyvev\u00e5bnet i 2008. Hun skrev, at uanset hvor langt min indsamling var kl. 19.50, s\u00e5 ville hun toppe den, s\u00e5 jeg kunne g\u00e5 p\u00e5 gulvet med 100.000,- kr. til Kr\u00e6ftens Bek\u00e6mpelse i ryggen. Jeg tjekkede indsamlingen, der p\u00e5 det tidspunkt manglede 7.500,- kr. Sandra skrev, at hun gjorde det for at \u00e6re sin mors minde.
Der kn\u00e6kkede filmen for mig, og det var godt, at jeg havde en “brush up” i makeuppen bagefter. Det var S\u00c5 st\u00e6rkt for mig, og det gik op for mig, at jeg i kampen mod kr\u00e6ft kun har allierede. Vi er alle sammen sammen om det her.
Dern\u00e6st skrev Sandra, at det at kn\u00e6kke kr\u00e6ft ikke handler om, at jeg skulle danse flot eller p\u00e6nt, men det at g\u00f8re det – og nyde det imens. “Du kan klare det,” skrev hun. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Tilbage i sminken og f\u00e5 Julie Pr\u00f8del til at fikse mig. <\/span><\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Jeg lagde derefter min telefon v\u00e6k, for jeg havde behov for at holde fokus p\u00e5 det, der var min opgave. Dansen. Og ikke s\u00e6tte “sminken” p\u00e5 overarbejde med flere t\u00e5rer. <\/p>\n\n\n\n

Vi fik taget billeder med Kr\u00e6ftens Bek\u00e6mpelses direkt\u00f8r Jesper Fisker, og inden vi havde set os om, s\u00e5 skulle showet i gang. Vi fik lov at g\u00e5 ind i salen og lige vinke til vores familie og venner, og det var jeg glad for, at vi kunne. For der sad min mor. Sammen med Ditte, Sine og Maria. <\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Min mega seje mor<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Da jeg inden del II af programmet efter kl. 22 stod og ventede p\u00e5, at det var min tur til at komme p\u00e5 dansegulvet, kunne jeg se min mor. Min seje mor. Hun var r\u00f8rt og nerv\u00f8s. Og jeg ved, at hun var det, fordi hun kender mig s\u00e5 godt. Hun ved, jeg ville hade hver en fejl, jeg lavede – hun ved, at jeg kan v\u00e6re utroligt klodset, og hun frygtede nok sammen med mig ogs\u00e5, at jeg skulle br\u00e6kke et ben undervejs eller gentage mit h\u00e5bl\u00f8se udfald fra generalpr\u00f8ven. Vi havde talt om og joket med, at det jo trods alt ogs\u00e5 var en konkurrence, s\u00e5 bare jeg nu ikke dummede mig s\u00e5dan for alvor med et voldsomt styrt, med mindre der jo var medlidenhedsstemmer i det… <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Screendump fra TV2 af min s\u00f8de mor undervejs i dansen<\/em>.<\/span><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Men det at min mor var der, bet\u00f8d ogs\u00e5, at jeg n\u00e5ede at t\u00e6nke, at jeg allerede havde vundet. For hun var der. Hun er her. Kr\u00e6ften er v\u00e6k. Og det slog n\u00e6sten benene v\u00e6k under mig. Heldigvis var Esbern ved min side, og s\u00e5 gik vi p\u00e5 gulvet. Mig i min smukke frynsekjole. Via linket herunder kan i selv vurdere, hvordan min mor havde det – og mig for den sags skyld ogs\u00e5.

Se vores dans p\u00e5 TV2.dk her. <\/a><\/p>\n\n\n\n

Kr\u00e6ft har allerede taget alt for mange mennesker fra mig og mine k\u00e6re – dem dansede jeg for – og jeg vil fortsat g\u00f8re alt for at samle ind og skabe fokus om bek\u00e6mpelsen. \u00c5benbart selv n\u00e5r der er en risiko for, at jeg kan blive godt og grundigt til grin p\u00e5 live-TV.
Jeg g\u00f8r det, fordi den forskning som blandt andet midlerne fra Kr\u00e6ftens Bek\u00e6mpelse underst\u00f8tter, forh\u00e5bentligt kan v\u00e6re med til at sikre, at mange flere mennesker i fremtiden skal h\u00f8re “kr\u00e6ftfri”. Det er p\u00e5 top tre af ord, jeg elsker allermest. <\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Det var s\u00e5 sk\u00f8rt bagefter at blive bed\u00f8mt af dommerne og st\u00e5 der ved bordet blandt alle de sindsygt dygtige dansere og nydansere. I mit hoved bankede tankerne rundt. “Det gik. Not perfect, men vi kom igennem.” <\/p>\n\n\n\n

Og s\u00e5 vandt jeg. Jeg fik flest sms-stemmer – og i kender mig, jeg kan godt lide at vinde, selv om jeg fik f\u00e6rrest dommerpoint, men endnu vigtigere var det, at vi samlet set p\u00e5 showet samlede mere end 21 mio. kr. ind til Kr\u00e6ftens Bek\u00e6mpelse. Det var s\u00e5 fedt at se tallet og v\u00e6re en del af det! <\/p>\n\n\n\n

Ramlau, som er chefsyersken p\u00e5 Vild med dans, kom ind i vores “garderobe”, mens vi var ved at pakke de sidste i taskerne for at tage hjem. Jeg stod med fingrene for sidste gang i mine smukke mintgr\u00f8nne frynser, da jeg h\u00f8rte hendes stemme bag mig.
“Jeg har aldrig gjort det her f\u00f8r, men fordi showet i \u00e5r har v\u00e6ret s\u00e5 markant anderledes end normalt p\u00e5 grund af corona, s\u00e5 synes jeg, i skal tage kjolerne med hjem, hvis i vil,” var noget i stil med det, hun sagde. Og det kan i bande p\u00e5, at vi tre dansedamer gerne ville.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Da jeg havde krammet de andre “p\u00e5 gensyn” sad mor og Ditte heldigvis v\u00e5gne hjemme i min stue med et glas bobler, s\u00e5 vi kunne tale det hele igennem. Jeg blev helt overmandet af f\u00f8lelser, og det var s\u00e5 dejligt, at de var her til at dele det med. <\/p>\n\n\n\n

L\u00f8rdag morgen var det op og i GoMorgen Danmark med Mie og Susanne, s\u00e5 det blev til meget lidt s\u00f8vn, da v\u00e6kkeuret allerede ringede 6.20. <\/p>\n\n\n\n


Efterrationalet og s\u00f8ndags blues<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Min indsamling sluttede over de 100.000,- kr., og det gjorde jeg ikke alene. S\u00e5 tusind tak for alt den opbakning og st\u00f8tte, der er kommet ind. Det er s\u00e5 vanvittigt, at folk fra n\u00e6r og fjern har bakket s\u00e5 massivt op. <\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n


Udover to virkelig s\u00f8de unge piger ved metrostationen gerne ville have et selfie med mig, som n\u00e6sten fik mig til at f\u00f8le mig som en rockstjerne, s\u00e5 har jeg haft det underligt i dag. Jeg blev ikke til grin. Jeg har f\u00e5et S\u00c5 mange “du er sej”-beskeder fra n\u00e6r og fjern. Jeg har l\u00e6st dem alle, og jeg har haft t\u00e5rer i fede striber ned af kinderne imens. Jeg er stolt over, jeg gjorde det, men mest af alt er jeg overv\u00e6ldet af k\u00e6rlighedsstormen, og derudover ramt at tr\u00e6thed og s\u00f8ndagsmelankoli.
Kim Larsens smukke melodi “Om lidt bliver her stille” har sneget sig ind flere gange i dag. For det er i virkeligheden s\u00e5dan, jeg har det. Det er forbi – det sansel\u00f8se sekund er ovre – og her bagefter ved jeg, at jeg elskede hvert minut af det. Ogs\u00e5 de besv\u00e6rlige og sv\u00e6re minutter med vabler, tr\u00e6thed og nerverne lige inden showtime. <\/p>\n\n\n\n

Min dans var ikke perfekt. Og det er jeg ked af, men det har jeg sluttet fred med.
Jeg kan bare ikke slutte fred med, at vi ikke skal danse mere. Det kan min meddanser Mie heldigvis heller ikke, s\u00e5 vi har besluttet at starte til dans sammen.
– Latin selvf\u00f8lgelig. <\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Heldigvis skal vi tre dansepar ogs\u00e5 m\u00f8des den 19. november med Charlotte fra Kr\u00e6ftens Bek\u00e6mpelse og Christine fra Mastiff og spise god mad sammen. Det gl\u00e6der jeg mig til. Ellers ville savnet og melankolien nok v\u00e6re endnu st\u00f8rre.
– Og Esbern har lovet, at vi snart skal drikke kaffe, s\u00e5 alt bliver godt igen.

TAK FOR DANSEN!
– TAK FOR ST\u00d8TTEN!
– TAK FOR DIG ESBERN!<\/p>\n\n\n\n

“…Every hour might be the last, so I’ll cherish ever of them…”
– Elias Boussnina. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Foto: Henrik Ohsten<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Her halvandet d\u00f8gn efter, at jeg var p\u00e5 gulvet til Vild med dans, Kn\u00e6k Cancer-udgaven, sammen med min fantastiske dansemand Esbern #Clooneylookalike, er jeg stadig helt overv\u00e6ldet og r\u00f8rt over …<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":590,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[3,5],"tags":[],"class_list":["post-596","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-den-daglige-trummerum","category-livet-som-kraeftpaaroerende"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jannimt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/596","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/jannimt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/jannimt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jannimt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jannimt.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=596"}],"version-history":[{"count":8,"href":"https:\/\/jannimt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/596\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":616,"href":"https:\/\/jannimt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/596\/revisions\/616"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jannimt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/590"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jannimt.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=596"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jannimt.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=596"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jannimt.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=596"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}