Den 2. april 2020 fratrådte jeg som adm. direktør i København Håndbold A/S efter syv lærerige og udfordrende år, hvor jeg måtte sande, at jeg havde givet alt, at der ikke var mere brændstof i tanken, og det var på tide at give tøjlerne videre.
Den 1. september 2020 tiltrådte jeg hos Lyngby Boldklub som Business Brand Manager og senere hen netværkschef, og jeg er henrykt for at komme tilbage på græs, og ikke mindst i et job, hvor jeg har muligheden for at få en stærkere work-life-balance.
I august 2021 sagde jeg ja til at være Partnership director hos Criipto. En helt ny branche, hvor der var meget nyt at lære. Identity Management og virksomhedsskalering blev pludselig min hverdag. I sommeren 2024 blev Criipto efter planen opkøbt, og vores fælles rejse ophørte.
Under “Mine tanker omkring…” kan du følge mine hverdagstanker fra mit arbejdsliv og bestyrelsesposter, ligesom jeg (fra tid til anden) vil fortælle åbent omkring dét at være pårørende til en kræftpatient, – forhåbentligt krydret med min egen form for skæve humor, selvindsigt (mangel på samme), refleksion og ironi.
Under fagligt indhold vil jeg dele noget af den viden, jeg opsnuser omkring kommunikation, branding, SoMe og alt det andet under den kommercielle paraply, samt små guides til blandt andet at forbedre din tilstedeværelse på Linkedin.
Kort opsummeret:
Passioneret, kommercielt tænkende, perfektionistisk, journalistuddannet kommunikatør med en baggrund i det danske forsvar og sportens verden, samt mange år bag disken i herretøjsbranchen. Nu med Saas, eID og digitale signaturer som en del af paletten.
Jeg nørder med strategisk kommunikation, branding, kommunikationstrends, integration af sociale medier, visuel identitet, medietræning, marketing, netværk og aktivering af partnerskaber.
Mit ledelsesmantra er “Practice what you preach”, hvorfor jeg altid forsøger at gå foran som det gode eksempel.
Jeg drømmer om, at vi allesammen vil være lidt sødere ved hinanden – især på de sociale medier, at vi skal blive bedre til at tage de svære snakke, og at vi får det store gennembrud i forebyggelsen og behandlingen af kræft.
Du kan kontakte mig via formularen her til højre eller på mail: kontakt@jannimt.dk.
Jeg kan også fanges telefonisk på 22 35 52 25.
Følg mig på de sociale medier: @JanniMT
