Med de nedenstående ord offentliggjorde jeg, at jeg havde bedt København Håndbolds ejer og bestyrelse om at blive frigjort fra min kontrakt som direktør – og med kortest muligt varsel. En svær beslutning, der er forbundet med frygt for fremtiden, angst for at fejle, samt en lettelse over, at jeg formåede at sætte foden ned fra mit eget ræs. Mit hamsterhjul. Min egen evige stræben efter det perfekte. Efter at nå i mål. Efter at lykkedes.
“Nogle gange skal man mærke efter, hvad der betyder allermest i livet, og under pres kan den øvelse være svær.
Jeg har af personlige årsager bedt København Håndbolds bestyrelse og ejer løse mig fra min kontrakt, og det har de imødekommet, selv om det efterlader dem i en svær situation, hvilket jeg er meget taknemlig for. Jeg har haft syv oplevelsesrige og udfordrende år, som jeg nu vil bruge lidt tid på at reflektere over lærdommene af sammen med mine nærmeste, før jeg tager hul på at lede efter mit næste job.
Tak for tilliden, muligheden og opbakningen til dig Kim.
Tak til mit lille hårdtarbejdende team – og alle jer andre, der har været med og krydset min vej undervejs. Ingen nævnt – ingen glemt.
Pas godt på hinanden og København Håndbold A/S. Jeg glæder mig til at komme og tage plads på tribunerne bag jer, når bolden igen kastes i tigerhulen.
Tak for kampen. – Altid til kamp for København 🖤🐯”
Nu har jeg så meldt mig ledig – og jeg har set de tutorials, som jobcentret kræver, mens jeg i en hverdag med coronaen klamme greb i Danmark – ja hele verden – holder fokus på min familie og min mor i kræftbehandling og forsøger at finde den Janni frem, som har energi, er glad og er en god udgave af sig selv – for sig selv og omgivelser.
Følg min rejse gennem dagpengeland – forhåbentligt frem til et nyt job og nye udfordringer.
Klik her og se mit CV – måske kender du nogen, der har brug for sådan en som mig.
Foto: Dan Eugen Nielsen
