Når du har finpudset din Linkedin-profil, så er du klar til at begynde at finde de gode mennesker i dit netværk.
Du kan finde tips og tricks til at lave din profil her.
Vær opmærksom på, at dine indstillinger afgør, om andre kan se, at du søger på dem. Nederst på denne side kan du se, hvor du kan finde oplysninger om, hvad andre kan se, når du søger, og du kan indstille din profil, som du ønsker. Du kan have grunde til, at du gerne vil give dig til kende eller søge anonymt.
Den simple søgning.
Har du navnet på den, du leder efter, så er det relativt let at finde vedkommende.
Hvis du ikke allerede er linket med mig, så finder du søgefeltet øverst til venstre, hvor du klikker, og så skriver du mit navn – og så skulle jeg gerne dukke op, som jeg gør herunder. Og så klikker du.

Hvis du kender personen godt, så kan du bare trykke på “connect”.
Her er et eksempel med hele Danmarks nye singstar og darlig, Phillip Faber.
Jeg skrev hans navn og trykkede enter. Han kom frem på listen, og jeg klikkede ind på ham. Jeg kender ikke Philip, men det kunne være, at jeg ønskede at komme til det. At booke ham til et show eller blot havde et ønske om at få lov at følge ham tættere på.

Jeg kunne med Phillip Faber bare trykke på “connect”. Men sandsynligheden for, at Phillip godkender en, han ikke kender, er ikke ret stor. Og hvis jeg nu rent faktisk ville booke ham at komme ud og lave de berømte hofterul og synge for til morgensang til et erhvervsarrangement, så kunne jeg ved at klikke “connect” efterlade en personlig hilsen på 300 tegn.

Min påstand er, at du har en langt større sandsynlighed for at trænge igennem til folk, du ikke kender – uanset hvad dit ærinde er, hvis du efterlader en personlig hilsen.
Der findes funktioner, hvor du hurtigt kan tilføje dit netværk ude fra maillister m.m., hvilket vi vender tilbage til i et senere indlæg, ligesom vi også vender tilbage til de forskellige muligheder for søgninger, Linkedin har. For de er nemlig rigtigt gode.
Undgå:
– Hvis du linker med nogen, der godkender dig og skriver til dig. Så skal du undgå at lade være med at svare og i stedet skrive et svar retur. Ellers risikerer du, at de sletter dig igen.
– Den lange standardiserede salgssmøre!
Der er få ting, der på Linkedin kan irritere mig mere end en besked, som lige er tilrettet mig og ellers udsendt i vildskab som nedenstående, jeg i øvrigt i forskellige variationer har modtaget rigtigt mange af fra samme virksomhed. I øvrigt kunne vedkommende have sparet sig selv ulejligheden, da jeg 27 dage tidligere havde postet, at jeg var ledig…
– Samme boldgade – lad være at sælge som det første. Det virker ikke på mig med den der besked, der følger lige i røveren på en ny connection med “Hey – håber, du har det godt. Jeg har noget, du ikke kan leve uden, så hvad siger du, hvor mange skal du have?” Især hvis du vil sælge mig sommerdæk, når jeg nu ikke længere har bil.

Privatlivsindstillinger:


Vælg “How others see your Linkedin activity” – og vælg så den af de tre muligheder, du ønsker. Du kan vælge at være anonym. Vær blot her opmærksom på, at så kan du heller ikke i basisversionen (den gratis) se, hvem der har kigget på dig.
Enjoy!
Er du uenig med mig, eller har du kommentarer eller tips, så håber jeg, at du giver lyd fra dig! (Men som altid i en ordentlig, konstruktiv tone)