Jeg er farvet – men jeg har noget på hjertet.
Debatter/diskuter mit synspunkt – men gør det i en ordentligt tone og UDEN personangreb, skældsord og forbandelser, hvis det foregår i mit kommentarfelt. Ellers forbeholder jeg mig retten til at slette, blokere og alt det andet skønne mørkelovsagtige, som jeg kan komme i tanke om. Godt.
Med rammerne sat – banen kridtet op – så kommer der lige et par tanker her.
SÆSONENS BEDSTE SPILLER – EN POPULARITETSKONKURRENCE?
Jeg vil gerne starte med at understrege, at jeg synes, at Estavana Polman er en vanvittigt dygtig håndboldspiller.
Hun har været afgørende i angrebet for Team Esbjerg, der hele sæsonen har præget toppen af den danske liga. Hun er på klub- og landshold omringet af virkelig dygtige spiller – og alligevel formår hun at stikke ud. Hun vil altid – ikke mindst med sit sammensatte danglish, ærlighed og charme være en kandidat til sæsonens bedste spiller.
Ingen kan betvivle Mia Rejs kompetencer på en håndboldbane, og hun topper suverænt statistikkerne. Mia har kæmpet sig tilbage efter to korsbåndsskader, og i denne sæson har hun som anfører været omdrejningspunkt og samlet et ungt og urutineret hold (sammen med de andre erfarne kvinder), afgjort et hav af kampe – og fik helt fortjent sin slutrundedebut. Desværre alt for få kampe – men hvor gjorde hun mig og klubben stolt.
Mia er sæsonens – statistisk set – bedste spiller. Og jeg er stor fan af hende som menneske også, fordi jeg som en af de få har fået lov at lære hende godt at kende gemmen mange års samarbejde. Hendes målrettethed og vindermentalitet kan vi alle lære af, mens hendes hårde arbejde og evige søgen efter de små detaljer, der kan give den lille margins forspring er forbilledlig.
Men så kommer min helt store overraskelse.
At SÅ få anerkender, hvilket helt sindsygt niveau den altid ydmyge – men hårdtarbejdende og empatiske Linn Blohm har præsteret på.
På klubholdet har hun stort set spillet 2X30 minutter i alle kampe, – dvs. i begge ender af banen – og det gjorde hun også i Japan til slutrunden.
I HTH Ligaen er hun statistisk på MEP-listen kun overgået af Rej, og hun har en solid scoringsprocent på omkring de 80 – vel at mærke med 117 kasser. 0 af dem på straffe.
Samtidig har hun fået en ny, ung makker i midterforsvaret – og hun har i den grad dirigeret, instrueret og leveret. I begge ender af banen. Hun er en komplet to-vejs-spiller. (Ja, jeg kastede mig ud i at bruge et håndboldudtryk.)
Uvedkommende for håndbold-bedømmelsen af Linn, men alligevel nævnelsesværdigt, så er hun samtidig en fantastisk mor, en vellidt medarbejder, der som den første altid spørger “hvordan går det med dig” og “kan jeg hjælpe med noget”.
Linn er ikke spotlys-søgende, og hun har i min optik slet ikke gennem sæsonen fået den positive omtale, hun fortjener – så selv om mit talerør ikke tilnærmelsesvist er ligeså stort som mediernes, så her – projektøren rettet mod hende. Forsvarsgeneralen, den solide afslutter – og det vanvittigt ydmyge menneske. En stjerne.
De to andre spillere, der er opstillet i nedenstående artikel, vil jeg ikke diskuttere yderligere – det var pointen omkring Linn, jeg ville have frem.
Afstemning:
https://sport.tv2.dk/…/2020-05-02-afstemning-hvem-er-saeson…
Foto: Dan Eugen Nielsen.
– Og husk så den gode tone – ellers kommer jeg efter jer!